Zumas hjemmeside
Hit Counter

 

Startside
Arkiv
Træning
Prøver
Konkurrencer
Fotoalbum
Gæstebog
Diplomer
Links
Ordbog

 Velkommen til min hjemmeside!

Selvom man "kun" er en lille schæferhund, så kan man vel godt have sin egen hjemmeside. Her vil du kunne læse lidt om mig og mit liv, se billeder og følge mig i træning og konkurrencer.

14-07-2008: Stakkels mig

Efter operationen blev jeg udstyret med en dum skærm. Man kan ikke bevæge sig frit omkring og man støder ind i alt ting. Det er også ret svært at lege og spille bold.

14-03-07: Far snød mig

I dag tog Far mig med i bilen og der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af at vi var på vej til skoven. Når vi skal i skoven, så bliver jeg lidt ivrig og hyler lidt meget. Da vi kom til skoven kørte Far bare videre og lidt senere stoppede han. Det viste sig at han bare skulle hente hundemad. Men han var nu sød og stoppe ved skoven på tilbagevejen og så havde vi det ret sjovt.!

13-01-06: Hvordan kunne du gøre det?

Min Far har fundet en lille historie på nettet, som vi gerne vil dele med andre. Den er faktisk ret sørgelig og jeg synes også at  jeg så en lille tåre i øjenkrogen hos Far, da han kom over og krammede mig efter at have læst historien for første gang. Historien hedder "Hvordan kunne du gør det?"

10-01-06: Den dumme pote

Jeg har det sidste stykke tid haft ondt i min ene bagpote. Far siger, at han ikke kan se hvad der er galt, men at mine trædepuder er lidt røde. Han vil give mig en strømpe på, men det vil jeg helst ikke have og jeg vil slet ikke til dyrlægen. Det er nok alt det salt, som folk går og smider,  som irriterer og det går nok snart over. Jeg glemmer nu også at det gør ondt når vi har det sjovt ude i sneen.

01-01-06: Nytårsaften

Endnu en nytårsaften blev overstået og jeg er blevet ret sej. Jeg fik lov til at sidde på bænken i køkkenet og der sad jeg så og kiggede ud på fyrværkeriet. Jeg var hverken gal eller bange og Far var meget stolt af mig.

17-11-05: Fødselsdagsfest

Mie og Daniel kom til min fødselsdag og jeg fik en dejlig gave. Vi spiste pizza og hyggede og legede. Det var dejligt at se dem for det var lang tid siden jeg havde set dem. De havde en dejlig lille bidetingest med til mig.

17-11-05: Hip Hip Hurra

I dag er det min fødselsdag og jeg bliver tre år. Så nu er jeg en rigtig voksen hund. Far havde masser af guf til mig og vi var en tur på træningsbanen, hvor vi legede indtil det blev mørkt.

14-11-05: 3000 Hits

Ja, så nåede vi 3000 hits på min hjemmeside. Det er nok min Far, der besøger siden oftest, men mon ikke at der er andre der er inde og kigge? 

13-11-05: Efterårsleg

Når vi ikke kan komme ret meget i haven eller på træningsbanen, så foregår en del af min motion på villavejene. Der har vi fundet en sjov leg med de visne blade. Far kaste dem op i luften og jeg skal så fange. Det er ret sjovt, selvom jeg kommer til at nappe i Fars fingre, hvis han ikke slipper bladene hurtigt nok.

06-11-05: En trist tid vi går i møde

Nu er det desværre blevet så mørkt at vi ikke kan tage på træningsbanen når Far kommer hjem fra arbejdet. Det er ret ærgerligt. Men så går vi nogle lange ture i kvarteret. Her i weekenden har vi gået spor både lørdag og søndag og Far siger, at det ser fornuftigt ud. Lørdag var vi i skoven og jeg tror nok at Far for vildt!     

29-10-05: Skovtur

I dag har vi været på en dejlig skovtur. Vi tilbragte to timer i skoven og det var superskønt. Der er en masse pinde vi kan lege med og vi fandt også en tennisbold.

23-10-05: Vi er nu lidt trætte af det

Vi var i dag til Mix-Match i Skovbo. Vi havde en dejlig tur, men igen blev vi ret hårdt dømt i eksteriør-ringen, så vi endte langt uden for præmierækken. Du kan læse mere om vores dag under konkurrencer.   

31-07-05: Mit første agilitystævne

Lad os være helt ærlige! Det gik slet ikke! Banerne var enormt svære og da jeg jo er i løbetid, så var det ikke vores dag. Min første optræden varede kun otte sekunder og så var jeg diskvalificeret. Anden gang gik det lidt bedre, men det endte også med en diskvalifikation. Vi sprang de sidste to gennemløb over og vi må nok indse at vi er langt fra konkurrenceniveau.

27-07-05: Problemer med agility.

Far og jeg har fundet ud af at vi har trænet forkert til Agility. Far har ikke været opmærksom på at han skulle sætte springene op når det blev min tur, så jeg har været vant til at springe over spring beregnet for små hunde. Det må vi have rettet op på i løbet af ugen!

25-07-05: Dejlig dag

Far og jeg var ude og gå en lang tur i eftermiddags. Vi gik et sted, hvor vi ikke havde været før og det var en dejlig tur. Jeg faldt i vandet, men Far blev vist mere forskrækket end jeg gjorde.

24-07-05: Agility

I dag var Far og jeg til agilitytræning. Vi trænede i to timer, så jeg var godt flad, da vi kørte hjem. Vi skal til konkurrence i næste weekend og det bliver spændende. Det er første gang vi skal deltage i en agilitykonkurrence. Far har meldt os til i både klasse 1 (begyndere) og i   Åben klasse. Da vi deltager både på spring- og agilitybane skal vi have fire gennemløb. Der er nok stor chance for at vi bliver "disket", men vi prøver alligevel. 

23-07-05: Havedag

Far og jeg har været i haven hele eftermiddagen.

Far tog nogle billeder af mig. 

 

22-07-05: Rævejagt og skideballe

Far og jeg var ude på vores lille nattetur. Jeg plejer at få lov til at løbe løs når vi er ude sent om aftenen. Lige pludselig så jeg den! Ræven! Den skide ræv, som engang stjal mit kødben, som skider på vores terrasse og som går og lusker rundt udenfor hver eneste nat. Jeg sprang efter den og da jeg jo er ret hurtig var jeg lige ved at nå den. Hvis det ikke havde været fordi den kunne komme igennem et hul, så havde jeg taget den. Jeg løb ligeså stolt tilbage til Far, han havde jo kaldt på mig, men han var nu lidt sur. Han skældte mig ud og så var den nattetur slut. Han skulle da have været stolt for jeg jagede jo ræven væk!

 19-07-05: Løbetid

Jeg er kommet i løbetid. Dette skal dog ikke forstås som invitation til alle de hanhunde, der render rundt i kvarteret! Jeg er ikke interesseret i jer. Far siger at jeg bliver lidt uligevægtig, men det er altså ganske normalt for os tæver. 

17-07-05: Sommerferie

Far holder sommerferie og det nyder vi rigtig meget. Vi tager som regel ud på træningsbanen hver dag og vi træner både spor og lydighed. Vi er også en del i haven, så det er bare dejligt.

20-06-05: Vi vandt pokalen

I dag havde vi sidste træningsdag til agility. Vi sluttede af med en lille konkurrence, hvor vi skulle igennem syv poster. Vi fik 51 point, men da der var en anden hund, som havde fået det samme blev førstepladsen afgjort af resultatet på post 1. Det var en kort springbane (lige noget for mig), og da jeg havde været hurtigst af alle fik vi førstepladsen.     

03-06-05: En god uge

Mandag var jeg til agility og det gik rigtig godt. Onsdag trænede vi bidearbejde og jeg synes at jeg gør store fremskridt. I dag fredag trænede vi lydighed og spor og det gik egentlig udmærket, så alt i alt har det været en god træningsuge. Regnen har betydet at Far og jeg ikke har været ret meget i haven, men så har vi leget lidt over på firkanten.

30-05-05: Jeg gjorde Far stolt

I dag var Far og jeg til Agility og der havde vi en rigtig succesoplevelse. Far havde dækket mig af ca. 30 meter fra agilitybanen, noget han gør ind i mellem for at træne til vores langtidsafdækning. Mens jeg lå og ventede på at blive givet fri kom en hund farende i mod mig. Hunden, en hvid spids af en slags, har  jeg tit været uvenner med, så der var lagt op til ballade. Hunden løb rundt om mig og tilbage igen og hvad gjorde jeg? Jeg blev selvfølgelig liggende for Far havde jo sagt "dæk". Alle var meget imponeret over mig og Far var ret stolt. Historien sluttede i øvrigt med at Far kom ud til mig, gav mig en godbid, gav mig fri og kastede bolden. Den hvide hund kom så igen og da jeg jo var "fri" kunne jeg godt tillade mig at sige fra over for den. Far kaldte mig dog ind, så den slap for videre tiltale. 

28-05-05: Tillykke til Kreds 43

Vores kreds, Kreds 43, Hvidovre har i dag 25 års jubilæum. Et stort tillykke herfra.

25-05-05: Succes med bidearbejdet

Det er ingen hemmelighed at jeg har haft det lidt svært med bidearbejdet. Far og jeg prøvede flere gange, da jeg var mindre, men det var ligesom det ikke rigtigt fangede mig. Nu er det begyndt at gå bedre og vi har bestemt ikke opgivet håbet.

18-05-05: Så er vi på igen

Fars computer har været ude af drift, så vi har ikke fået skrevet på hjemmesiden. Vi skal nok  prøve at få den op at køre igen.

26-03-05: Træning

I dag var Far og jeg til træning. Først trænede vi lydighed med B-holdet og derefter prøvede vi lidt bidearbejde med Jan. Far og jeg afsluttede med et spor.

25-03-05: Påskeferie

Far gik tidligt på påskeferie, så vi har rigtig hygget os. Tirsdag, onsdag og torsdag var vi på træningsbanen, mens vi i dag bare har rodet i haven..

20-03-05: Havearbejde og agility

I formiddags var Far og jeg i haven og derefter var vi til agility. Det gik nogenlunde, men ikke så godt som sidste gang. Vi startede på en lille springbane og det var godt nok svært. På den lange bane gik det noget bedre. 

19-03-05: Vi dumpede!

Far og jeg deltog i dag i kredsmatchen mod Amager og det gik ikke særlig godt. For første gang prøvede vi at dumpe til en prøve. Læs mere senere.

18-03-05: Kredsmatch

I morgen skal vi til vores første kredsmatch. Vi stiller op i Begynder B for Kreds 43 (Hvidovre) i matchen mod Kreds 2 (Amager). 

13-03-05: Start på agility

Nu er der endelig kommet gang i træningen. Lørdag var vi til lydighedstræning og søndag startede vi på agility. Vi gik ikke til agility i sidste sæson, så det var sjovt at være tilbage på holdet. Der var en masse hunde som jeg kendte og nogle af dem er ret søde. Far og jeg nåede fire gennemløb og det gik rigtig godt.

05-03-05: Træning på begynderholdet

I dag startede vi på begynder B holdet. Det var et forfærdeligt vejr, så vi trænede ikke så længe. Vi kan godt se at dette hold passer lidt bedre til os.

26-02-05: Første træningsdag

Far havde ikke været ude til indskrivningen, så vi var ikke blev tilmeldt noget hold, men vi tog ud for at træne med BHP-holdet. Det var noget at en oplevelse. Næsten alle de andre hunde havde allerede BHP-prøve og deres hundeførere var ret rutinerede. Far og jeg kunne godt se, at vi ville falde lidt igennem, så vi besluttede at vi fremover hellere ville følge Begynder B- holdet.

06-02-05: Søndagshygge

I dag har Far og jeg været på træningsbanen. Vi mødte Ingo, en meget stor hanhund. Jeg er lidt bange for ham, men han gør mig nu ikke noget. Jo, han snuser mig bagi og så skælder jeg ud og så stjæler han mine bolde. Men Far har heldigvis lommen fuld, så vi kunne få en hver. Efter træningen så tog vi hjem og efter en lille slapper blev der tid til et par timer i haven, så det var en dejlig søndag..

30-01-05: Nu er vi begyndt at træne for alvor

I denne weekend kom vi kun på træningsbanen søndag for lørdag var vi ude ved Farmor. I sidste weekend var vi både lørdag og søndag og vi var også et smut der ude i torsdags, så nu er vi ved at komme i form igen. Vi træner primært spor, spring og rundering, men vi prøver hver gang at komme det hele i gennem.

22-01-05: 2000 hits

Jeg er nu nået op på 2000 hits på mon hjemmeside. De første 1.000 hits nåede jeg den 31. juli 2004. Det vil faktisk sige at der inden for det sidste halve år i gennemsnit har været næsten seks hits pr. dag. Ganske flot for en lille hund.

16-01-05: I gang igen

Nu er Far og jeg heldigvis begyndt at træne for alvor igen. Både i går og i dag var vi et par timer på træningsbane. Vi har trænet spor begge dage og det gik ganske godt, selvom jeg er kommet lidt ud af træning. Men de satans skader!! De tager mine pølser! Vi har også trænet lydighed og der er også blevet tid til at lege, så det har været et par dejlige dage.

14-01-05: Kære hanhunde

Så er jeg for tredje gang  kommet i løbetid. Men I må nok hellere holde jer væk, selvom jeg måske udsender signaler! Nok se, men ikke røre!

31-12-04: Godt nytår

Far og jeg har haft en travl dag. Først var vi ude i haven og grave buske op og senere tog vi på træningsbanen og trænede spor og spring. Der kom en hund der hedder Cliff og stjal min bold. Jeg turde ikke selv tage den og hver gang Far nærmede sig Cliff, så løb den med bolden. Cliff er meget sød, men noget drillesyg. I aften er det nytårsaften og så  bliver der skudt en masse fyrværkeri af. Jeg er ikke bange for det, men jeg bliver nu noget irriteret over den larm og så skælder jeg ud. 

24-12-04: Juleaften

Så blev det endelig jul. Far og jeg havde en dejlig formiddag på stranden og til aften kom både mormor og farmor på besøg. De havde alle husket at købe julegave til mig. Jeg fik et kæmpeben og en masse guf, så det var en god høst. 

12-12-04: Trist uge

Far har været syg, så vi slet ikke været ude på træningsbanen i den sidste uge. Mor har heldigvis gået nogle dejlig lange ture med mig, så det har været ok. Og med to hundejulekalendere, så kan man vel hellere ikke være helt utilfreds.

01-12-04: Julemåneden er startet

Selvom vi ikke kan træne så meget, så er december ikke helt dårlig. Mor har nemlig købt en julekalender til mig. En dejlig oksehudssko med 24 lækre godbidder. Dem skal Far og jeg hygge med hver aften frem til jul. Og julen er jo også ret rar for de plejer alle sammen at købe en lille ting til mig. 

27-11-04: En god gang træning

Nu hvor det er blevet vinter, så får vi ikke trænet ret meget. Det er nemlig mørkt når Far kommer hjem fra arbejde. Vi må så bruge weekenderne og i dag var vi to timer ude på træningsbanen. Vi startede med at træne lidt lydighed og bagefter røg jeg ud i Audien, mens Far lagde et dejlig langt spor. Efter sporet, så trænede vi lidt mere lydighed med vægt på spring og afdækning. Ind i mellem blev der selvfølgelig tid til boldspil og jeg skulle jo også sørge for at træningsbanen var fri for fugle. Det var en dejlig dag.

24-11-04: Kommer der snart noget sne?

Jeg elsker sne! Det kan godt være at Far bander når han skal ud og skrabe sne, men jeg elsker det. Og hvad er han ked af, jeg hjælper jo så godt jeg kan!! Så lad der bare komme sne!!

20-11-04: Andenplads i kredsmesterskabet

I dag var Far og jeg til kredsmesterskab i kreds 43. Vi stillede op i Begynder B og vi fik en andenplads og en flot pokal til hylden. Vi klarede os ellers ikke særlig godt, men lykken var åbenbart med os. Jeg vil i den forbindelse godt sende en hilsen til Tonni Larsen og takke ham for hans måde at være på!

17-11-04: Hip Hurra, det er min fødselsdag.

I dag bliver jeg to år og så var der fødselsdagssang og gaver fra morgenstunden. Til aften har jeg fået dejlig fødselsdagsmad og der bliver hygget lidt ekstra om mig. Der er også kommet to hilsener i min gæstebog og det er dejligt når folk tænker på en. 

14-11-04: Sidste træningsdag

Det var så den sæson. Vi har fulgt BHP-holdet i kreds 43 og jeg synes at vi har fået en del ud af det. Vi forsætter på holdet i næste sæson, hvor vores træner, Gunnar har lovet at forsætte.

09-11-04: Kredsmesterskab i kreds 43

Far har tilmeldt os til kredsmesterskabet den 20. november i kreds 43. Vi stiller op i begynder B og håber begge at vi kan forbedre vores resultat fra prøven i sommers.

06-11-04: Klikker-kursus i kreds 43

Far og jeg har været til klikker-kursus i dag. Jeg synes at det var noget underligt noget, men man kan vel vænne sig til det. Jeg ved ikke om Far vil bruge det fremover, men hvis han stadig giver lidt godbidder, så er jeg med på den værste.

24-10-04: Ingen pokal i Roskilde

Vi stillede op til mix-matchen i Roskilde med håbet om at forsvare vores førsteplads, men min far og jeg var desværre ikke helt på toppen, så det gik ikke helt så godt som sidste år. Vi endte langt væk fra topplaceringerne og måtte tage hjem med en trøstemedalje. Men vi vender frygteligt tilbage i næste sæson.

22-10-04: Vi er klar til Roskilde

På søndag tager vi til mix-match i Roskilde for at forsvare vores førsteplads. Vi er godt nok rykket nogle klasser op, men vi tager kampen op.

10-10-04: Endnu en pokal

Selvom resultatet ikke var det bedste, så kom vi hjem fra Vallensbæk med endnu en pokal. 

09-10-04: Klar til Mix-match i Vallensbæk

I morgen deltager vi i endnu en Mix-match. For første gang skal vi være med i Vallensbæk. Jeg har været en tur i bad, så jeg kan vise mig fra min bedste side. Vi er klar.

25-09-04: Ny pokal til hylden

I dag deltog vi i Team-match i Hillerød og vi sluttede på sjettepladsen. Da der var pokaler til de seks bedste, så kom vi hjem med en lille pokal.

11-09-04: Sportræning

I dag har vi været ude og træne spor. Se mere under træning    

10-09-04: Herrebesøg i haven

Vores nabo Per har en masse hunde. De er ret sjove og jeg elsker at drille dem. Forleden dag fik vi besøg af Per og Hugo og da jeg havde set Hugo lidt an blev vi ret gode venner. 

02-09-04: Nummer 13 i Ballerup

Vi blev kun nummer 13 i Ballerup og det var lidt skuffende for vi gjorde det rigtig flot på testbanen. Se mere under konkurrencer eller tryk her.

29-08-04: Mix-match i Ballerup

Vi deltog i dag i Mix-match og det gik vist nogenlunde. Mor og Far havde travlt og havde ikke tid til at vente på præmieoverrækkelsen, så derfor kender vi ikke vores placering. Vi fik kun 81 point i eksteriør-ringen, men scorede 89 point i de ti opgaver på testbanen. Vi fik 10 point (maksimum) i seks opgaver, 2 x 9, 1 x 6 og 1 x 5. Læs mere når Schæferhundeklubben får taget sig sammen til at offentliggøre resultatet!.

25-08-04: Klar til efterårets første Mix-match

På søndag den 29. august skal vi deltage i efterårets første Mix-match. Det foregår i Ballerup og vi forventer at vores gruppe starter kl. 11. Det er anden gang at vi deltager i en Mix-match i Ballerup. Sidste år deltog vi i gruppen for hunde mellem 9 og 12 måneder og det gik ikke ret godt. Vi blev nummer fem ud af fem hunde! 

22-08-04: Første træningsdag

Vi er nu startet på træningen igen. Læs mere under Træning.

17-08-04: Indskrivning

I dag har Mor og Far været ude og skrive mig ind til efterårstræning. Jeg skal starte på et BHP-hold. VI skal have Jan Ø. og Claus C. som trænere, så det skal nok blive godt. Jan havde vi jo som træner på Begynder B sidste efterår. Vi skal træne hver søndag og så skal vi træne spor ved siden af. Vi starter nu på søndag og vi glæder os meget til at komme i gang igen. Vi har indtil videre valgt at droppe Agility, men måske starter vi igen på et senere tidspunkt. Når træningen går i gang vil jeg under Træning fortælle lidt om mine fremskridt. 

16-08-04: Dårlig form

Far og jeg var ude og træne her til aften. Vi har ikke trænet så meget i sommerferien, men mere brugt tiden i haven og på at hygge. Jeg synes nu alligevel at det gik meget godt, men  jeg blev altså ret forpustet. Far har lovet at vi begynder at træne fast igen, så mon ikke at jeg snart er i god form igen.

05-08-04: Min første cykeltur

Jeg har selvfølgelig ikke været ude at cykle, men jeg løb ved siden af Far, mens han cyklede. Det havde vi ikke prøvet før. Far har længe talt om det, men det er ikke rigtig blevet til noget. Det var noget forvirrende i starten, men jeg synes egentlig at det gik meget godt. Far har roste mig og lovede at vi snart skulle prøve igen.

31-07-04: 1000 hits

I dag kom hits nummer 1000 på min hjemmeside. Det er da meget flot selvom det nok mest er Mor og Far der kigger på den. Mor er den eneste der har skrevet i min gæstebog, men mon ikke at der kommer flere i takt med at jeg vinder nogle konkurrencer i løbet af efteråret.

30-07-04: Hjemme igen     

Ja, så er jeg tilbage fra ferie. Jeg har været fjorten dage på ferie hos tante Inge i Lille Skensved. Det var ret hyggeligt og der var en masse søde hunde, som jeg kunne lege med. Men det var nu rart at komme hjem igen for jeg havde jo savnet min Mor og Far.

19-06-04: Jeg bestod Begynder B-prøven

I dag var jeg oppe til min første prøve og jeg bestod med 75 point. Far var hamrende nervøs og klumrede godt i det, men jeg fik da hevet den hjem.

 

Læs mere under prøver.

02-06-04: Begynder B-prøve

Min far har i dag tilmeldt mig til en Begynder B-prøve. Vi skal op lørdag den 19. juni og vi er meget spændte på hvordan det vil gå. Har jeg en god dag, så skal det nok gå! Du kan se hvad jeg skal igennem her.

16-05-04: Ærefuld niendeplads i Rødovre.

I dag var der mix-match i  Rødovre og vi blev nummer ni ud af 23 hunde. Vi fik 90 point (rekord) i eksteriør-ringen og 144 point på testbanen. Læs mere senere.

16-05-04: 500 Hits

Så nåede vi de første 500 hits på min hjemmeside. Gad vide om der er andre end Mor og Far der har været inde og kigge!

23-04-04: Kommende sporkonge

Her til morgen var vi ude og gå spor. Det gik rigtig godt og vores træner sagde at jeg måske var en kommende sporkonge. Læs mere under træning.

02-04-04: Mix-match aflyst

Mix-matchen i Tølløse påskedag er desværre blevet aflyst. Lidt ærgerligt for jeg føler mig i topform for tiden. En pokal mere på pokalhylden ville jo også have pyntet. Men vi nupper bare den næste i stedet.    

 

Denne side blev senest opdateret 07-09-08.